|
Kun la printempo ĉi-nokte forkuris
laca, cikatra de mi mia koro.
Troe mi uzis ĝin mismaniere
por la amoro, sovaĝo, doloro,
Vidu la lertan rimiĝon per koro-doloro!
Ĉe la vekiĝo en brusto juketis
rava malpleno, senkora ŝveliĝo.
Kuŝis mi kun aranea ridemo
sur la vizaĝ' en printempa heliĝo.
Vidu la lertan rimiĝon: ŝveliĝo-heliĝo!
Se ĉi-matenon printempan alvenos
al mia lito orhara in-ulo,
prenos mi ŝin en senkora feliĉo,
ĝenos neniam memora makulo.
Vidu la lertan rimiĝon: in-ulo-makulo!
Senemocie mi ridos kaj amos,
flustros, karesos, brakumos, kisigos,
sen emoci' kiel rimoj banalaj,
kiujn mi verse drivigas, disigos.
Vidu la lertan rimiĝon: kisigos-disigos!
Tamen mi scias: Revenos en majo
olda, cikatra al mi mia koro,
falta kaj kiel arbŝelo ŝirita,
fia diable pro am' kaj doloro.
Vidu la lertan rimiĝon per koro-doloro
- - denove!
|
Foraaret løb med mit hjerte i nat,
dette forslidte og arrede hjerte,
som jeg har misbrugt paa skændigste vis
baade til elskov og vildskab og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet paa smerte!
Og da jeg vaagned, da kildred mit bryst
tomt og bedaaret af hjerteløsgyset,
og jeg laa hen med et spindelvævssmil
over mit ansigt i vaarbrydningslyset.
SE, hvor behændigt gyset er rimet paa lyset!
Kommer der nu denne vaarmorgenstund
hen til mit leje en gyldenhaarskvinde,
tager jeg hende i hjerteløs lykke,
lykken som aldrig faar plet af et minde.
SE, hvor behændigt kvinde er rimet paa minde!
Smertefrit let vil jeg elske og le,
kærtegne, favntage, hviske og kysse,
smertefrit let som de billige rim,
jeg i mit digt lader drive og drysse.
SE, hvor behændigt kysse er rimet paa drysse!
Ak, men jeg ved, der vil komme en maj,
hvor jeg vil hente mit arrede hjerte,
gammelt og rynket som afrevet bark,
grimt som syvsatan af elskov og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet paa smerte
- - igen!
|
