Poul Thorsen:

"Udvalgte verser"
Ode til en krodyne 1)

O, du som mig i varetægt
tar mellem hørbetrækker,
imens du med en kvindes vægt
mit legeme bedækker.

Du minder med din ramme lugt
om krypten i en kirke:
Her samles sød og salig fugt
fra mange slægters virke.

Den hele, hede, hule nat
mit åndedræt du stemmer,
og dine 40 kilo-wat
forvrider mine lemmer.

Thi ridser jeg nu dette kvad,
at alle skal erfare:
Med dynen høj, du vågner flad
til gensyn med den bare.


Store folk:
små hjerter.
Små folk:
store fjerter.

Gummerne klør
efter mer likør.


Vær hilset, du bramfri kollega.
som altid vil drikke dus,
hver gang du får fært af Bodega,
men disser til næste sjus.

Smash 2)

Der boed' en dulle i Dingle
og hver gang hun hørte det ringle,
så var det en guy
der var varm på lidt steg,
og så tog de den double og single.
Balls 2)+3)

Ved Blarney var det jeg mødte
en dulle, der sagde. "Hold bøtte!
Vi venter med stene,
til vi er alene,
for stene er lette at flytte ..."

Liggende gæster,
hikkende gæster,
kors for og bag.
Sovende gæster,
lovende gæster,
tak for i dag.

Meget ku' skrives om N.N. her.
Det er vist bedre, at jeg la'r vær'.

Der boed' en særling i Brønshøj,
han kalkede hytten med kønrøg.
Det så noget sort ud,
men han rørte lort ud,
det gav så'n et lækkert og skønt strøg.

Til sidst krøb han op i sin flagstang
og sang picadorenes slagsang.
Helt oppe på toppen
han tog sig til knoppen
og sprang, mens han fløjtede afgang.


Notoj
Mest fra: Poul Thorsen:
Elektitaj (per)versaĵoj, 1957...

1) Mel.: Menuetten fra "Elverhøj",
eller:
"Tungt kongedatrens tårer flød..."

2) To irske rejseindtryk.
3) Somere 1977, ĉe irlanda kastelo
Blarney, kie vizitantoj kisas
nigran ŝtonon
por akiri elokventon.